Om mig

Om mig

 

Jeg er 42 og uddannet psykolog (cand.psych.) fra Københavns Universitet i 2009. Jeg har flere års erfaring fra den københavnske psykiatri, hvor jeg bl.a har arbejdet med unge mennesker, hhv. i Selvmordsforebyggelsen på Nørrebro og på en psykiatrisk døgninstitution. Herudover har jeg arbejdet med sygemeldte borgere i jobrådgivningsbranchen. Sideløbende har jeg rådgivet omkring vægttab og bæredygtig sundhed på et nu nedlagt ekspertforum på nettet.

 

Jeg bor i Annisse Nord med min lille familie. Vi har boet her godt 1 år og sætter alle stor pris på den åbne himmel, naturen og det lokale liv. Det har i flere år været en drøm at starte op som selvstændig - sådan for alvor - og nu var det nu! Min praksis ligger i privaten og det harmonerer fint med min personlige måde at arbejde på (se nedenfor).

 

Om min måde at arbejde på:

Grundlæggende har jeg en optimistisk og ikke-sygeliggørende tilgang. Mennesker prøver altid at hjælpe sig selv bedst muligt ud fra deres forudsætninger, og terapi handler for mig om at understøtte de positive kræfter i dig. Det starter med en udforskning og forståelse af de ting, som spærrer for din/jeres oplevelse af mening, flow og velvære.

 

Heldigvis oplever jeg næsten altid, at klienter hurtigt føler sig så tilpas, at vi fra starten er igang med det relevante. Jeg kommer tidligt i processen med tolkninger, forslag og ideer, fordi det vigtigt for mig, at du/I går hjem med noget brugbart - lige fra første samtale.

 

Vi arbejder ud fra en ægte og afslappet relation med plads til både gråd og grin. Jeg deltager helhjertet og som "rigtigt" menneske i samtalen, bl.a. fordi en spontan, facadefri samtale er helende i sig selv. Det inviterer til, at du/I får mod på at dele det vigtige og støtter op om, at du føler dig oprigtigt mødt, respekteret og passende udfordret.

 

En gang ugentligt deler jeg lokaler på Østerbro med sundheds-debattør og forfatter Per Brændgaard. Vi samarbejder bl.a. omkring at afhjælpe overspisning, uønsket overvægt, sundhedsstress og negative selvbilleder. Vores seneste samarbejde handler om at lære mennesker at elske deres krop, præcis som den er. Du kan høre en fælles podcast om at elske sin krop her: Elsk din krop

 

Kontakt mig, evt. bare for et uforpligtende kemi-check, på tlf. 6014 2237. Eller her: Bestil tid

Psykolog JULIE OTZEN

 

Havremarksvej 14 C, Annisse Nord, 3200 Helsinge

+45 6014 2237 - julie@julieotzen.dk